Landbruksutstillingene i Stjørdal i 1925 og 1935 var forløperne til dagens landbruksutstilling. Den gang lå fokuset på historiske gjenstander, og utstillingene var således mer lokalhistoriske utstillinger enn landbruksutstillinger. Johan L. Fløan bidro med 55 gjenstander i 1925, og 137 i 1935. I 1925 fikk  han sølvmedalje for malt, vin og øl, og bronsemedajle for honning, kløver- og timoteifrø og bygg, og fikk dessuten en hederlig omtale for sine epler. Her følger hans beretning om utstillingen i 1935. (nettred. anm.)

Udstillingen 1935. Stjørdalsudstillingen.

Herredsstyrene i Stjørdalsbygdene havde besluttet at afholde en Landbruksudstilling (Stjørdalsudstilling) 14–22 September på Værnes: I blant andre afdelinger skulde der afholdes en Hovedafdeling; Bygdehistorisk afdeling. 

Til dennes styre blev valgt til Afdelingsstyre: 
Gunnar Hofstad, Stjørdal (formand)
Johan L. Fløan, Skatval
lærer J. Moe, Hegra
Bernhard Pynten, Meraker
Martin Skei, Lånke
Ivar Nilsen Værnesbranden, Stjørdal
Einar Hermstad, Hegra

På min henstilling, i det første afholdte møte fik jeg udvirket at en til fra Skatval måtte bli valg, og det blev Håkon Vikan efter mit forslag.

Jeg havde mine betænkeligheder for at modta dette valg. Det blev et stort strev at udføre et sådant verv, men skulde det bli noget ifra Skatval, så skjønte jeg at også jeg måtte lægge goviljen til, og det gjorde jeg. Vi samlet sammen 128 nummer til den historiske afdeling og 25 nummer (ting) til de andre afdelinger som det konkureres om premier for: Korn, timoti, kløver, pottetesvin, maltøl, plantninger og avsker af 6-seks furuer. Olreip af oksehud som jeg havde skåret. Det måtte en hel del forberedelser til for at sætte alt i stand og rengjøres, som gamle saler og gamle klær. Så skulde der agiteres en del om det var noget at få andre i Skatval til at delta med. Det blev ikke stor detagelse, det blev Vikan Sve som kom med ca 30 No, Oskar Alstad leverte ind ca (tomrom, nettred. anm.) No, Arne Auran 15 No, Hågan Hegge 4 No, Peter J. Arnstad 12 No, Ole S. Forbord et bakgreie af lær med gamle vakre messingbeslag på, fra 1808.

Jeg reiste indover onsdag 11/9 med det som skulde udstilles for premie som for det mæste er opregnet ovenfor og der måtte før ha sortert på maskiner de forskjellige sorter frø og dagen gikk med fra morgen til kveld. Den 13de måtte vi ha det historiske færdigt; ca 200 gjenstander. Fik fat i en stor lastebil og kjørte fra Fløan om Sve, Hågen Hegge, Oskar Alstad – Røkke til Auran og så til udstillingspladsen og kom dertil kl. 1. Vi lasset af og bringte ind i barakke No 200, og så til at plassere og dekorere på bedste måte. Vi fik utlevert spikerbord og rækker og banker og vi havde værktøi med og vi blev ganske færdig til kvelds. Det var meget arbeidet om var ujort af arbeiderne. Der lå materialer, rusk og rask og dækket hele pladsen når vi reiste om kvelden. Dagen efter skulde udstillingen åbnes kl. 2.

Når vi kom innover kl. 1 var alt færdigt iden skjønneste orden, der var raket og sopet og flag og blomster og trær, vandbasin med laks og ørret og vagter og opsyn med gule sløifer. Vi som stod for afdelingsstyrene fik straks udlevert blå rosset; de som var med i Hovedstyret havde hvid roset. Ellers var det John Lerfald jr. som var bestyrer for hele samt (uleselig, red. anm.)  ansat i tjeneste af Fylket. Der mødte straks flere tusen som overvar åbningen kl. 3. Statsminister Nygaardsvold holdt en grei tale og tilslut så erklærede han udstillingen til full, og vi fik fuldt arbeide vi som skulde forevise og fortælle om hver enkelt ting. Det som var fra den historiske tid var det mest spørsmål om. Jeg vil for det første innføre hver enkelt ting vi havde fra Skatval: (liste utelatt grunnet lengde, finnes i "Årbok nr. XVI" av Historielagene i Stjørdalsbygdene, red. anm.)

Efter at Nygårdsvold havde åbnet udstillingen fik vi som før sakt besøk i barakkene, vi som forestod de historiske. Et par tusen mennesker var samlet, trods det var en lørdag eftermiddag og midt i skurånna. Pladsen var vakkert pyntet med blomster og bjørk og over det smelte flaggene – Nationalflaggene og ellers udstillingens med sine Sankta Margreta figurer på blå og rød bund.

Udstillingens styre og en række indbudne, blant andet Statsministeren og ordførerne i nabobygdene, fik plads i den vakre restaurant som ligger i fronten av udstillingens hovedgate – en vaker, luftig bygning i rødt, gult og hvidt. Halsen musikforening intonerte en røkke numre hvorefter Gunnar Øverkil læste en af han selv forfattet prolog som på en vakker og stemningsfuld måte gav en skildring af Stjørdal og dens folk. Lånke sangkor sang så: "Fram da frender i fredlege kapsteg" og flere gamle Stjørdalssanger. Formanden i udstillingens hovedstyre, fylkesagronom Såtvedt tok så ordet. "Stjørdalsdalføret", sa han, "det strækker sig lige fra grændsen og ud til de drivende garn". Distriktet ligger på fjeldgrund og hører til vort lands frugtbareste stykke. Klimaet ligger gunstig an med varme somre som berettiger dyrking selv af hvede i de nedre bygder. Hagebruk også alment, og statens forsøksgård for hagebruk kan gi besked om gode resultater for dyrking af almindelige grønsaker og frugt. I de siste år er det udplantet adskillige tusen frugttræer, særlig æpler. De som kommer hid med bil eller jernbane for første gang, for intryk af brede mægtige bygder med høit udviklet jordbruk og velstelte gårder. Merker, sagn og historie bekræfter at et stærkt og stribart folk har bod og bygget her. Til denne udstilling er det samlet udsædvanlig store og intresante historiske samlinger til belysning af dalen som bærer bud om en kultur bygget på skikker og trygg basis med sans for stil og former.